Tjen penge med klargøring af din bil

Hvis du står overfor at skulle sælge din brugte bil, er der rigtig mange penge at tjene, hvis du investerer lidt i klargøring af bilen. I første omgang kan man måske netop være lidt tilbageholdende med at putte flere penge i bilen, hvis den alligevel bare skal sælges, og mange har også den umiddelbare holdning, at pengene ikke kommer hjem igen. Det er uden tvivl rigtigt, når det kommer til bilens motor og de dele værkstedet skal tage sig af. Men det kosmetiske betyder langt mere end mange er klar over, og her er der kan man selv komme på banen.

Horsens-familie fordoblede salgsprisen med enkel klargøring

Et eksempel er familien Jørgensen fra Horsens, som nægtede at afhænde den gamle bil til den pris, forhandleren ville give. Først prøvede de derfor at sælge bilen privat via diverse hjemmesider og Den Blå Avis, og annoncerede derudover på facebook. Umiddelbart resulterede det dog ikke bud, der var væsentlig højere end forhandleren, så familien valgte at gå nye veje med grundig klargøring af bilen.

Budget:

  • Grundig støvsugning og rengøring indvendigt: 0 kr.
  • Vask og udvendig rengøring af bilen: 0 kr.
  • Rensning af alu-fælge: 49 kr. (til fælgrens)
  • Nye bundmåtter i bilen: 450 kr.
  • Rens af sæder og betræk: 45 kr. til Rodalon

Samlet pris for klargøring blev omkring 550 kr., samt ca. 8 arbejdstimer. Resultatet var en bil, som både indvendigt og udvendigt fremstod langt mere indbydende. Den blev kort efter solgt for 10.000 kr. mere end de tidligere bud.