Ruko låse er et pæredansk produkt

Helt tilbage i 1930 i København, opfandt den kun 23-årige Rudolf Koreska en revolutionerende låse-type, som sidenhen fik navnet Ruko – en forkortelse af opfinderens for- og efternavn. Samtiden havde ike tidligere set en så sikker lås, og ret hurtigt begyndte politiet også at anbefale netop denne låse-type. I dag er Ruko opkøbt af den finske låsegigant Assa Abloy, men opererer stadig fra København under det kendte Ruko-navn.

Ruko står for både låse og andre typer sikringer

Ruko låsen er nok det mest kendte, men i dag arbejder Ruko også med andre typer af sikringer – helt i tråd med branchen som helhed. Markedet for sikring er større end nogensinde, og moderne sikring involverer ofte elektroniske produkter og computerstyrere systemer.

Rukos mest kendte produkt er dog nok fortsat det mekaniske nøglesystem Combi 2, som de fleste før eller siden har stiftet bekendtskab med. Systemet er lavet så smart, at hver medarbejder eller interessant på anden måde, kun behøver én nøgle, uanset om den pågældende person skal have adgang gennem en eller flere døre. Eksempelvis kan f.eks. en pedel har brug for at kunne komme gennem alle døre i forbindelse med rengøring og vedligehold, hvorimod en ”almindelig” ansat måske kun har behov for at kunne gå gennem hoveddøren og døren til kontoret.

Det smarte Combi 2 system gør det muligt at ”programmere” de enkelte Ruko låse, så de tager hensyn til disse forhold. Pedellens multi-nøgle kaldes til tider for en A-nøgle, i modsætning til de øvrige nøgler, som kan have andre klassificeringer, alt efter adgangsmuligheder.